Hus og hjem
1999 Samleren roman
omslag: Neel Dich Abrahamsen
|
|
Anne vender hjem til sin barndomsby i provinsen efter mange år i København. Hun har købt hus sammen med kæresten Anders, som først ankommer senere. Anne har tænkt sig at male og indrette huset, mens hun venter på ham, men hun kommer ikke rigtigt nogen vegne. I nabohuset bor Jens, byens yngre, ugifte præst, og han tiltrækker sig Annes opmærksomhed på en måde, som ikke passer ind i hendes planer for den nærmeste fremtid.
»Himmel og helvede! Tænk, at der stadig kan skrives sådan: glasklar realisme med vibrerende undertoner. Hverdag og henførelse! ... Og en kærlighedsroman af klasse.« ***** – John Christian Jørgensen, Ekstra Bladet
»Fordi Helle Helle ikke omtaler personernes følelser, men lader alt foregå, får romanen en overvældende realistisk virkning. Hendes præcise og gennemsigtige måde at fortælle på fungerer som en projektionsskærm, hvorpå man kan overføre sine egne billeder, der hele tiden korrigeres af forløbet.« – May Schack, Politiken
»Sætning efter sætning, kapitel efter kapitel demonstrerer Helle Helle et suverænt overblik over, hvordan vi taler, hvordan vi handler, hvad vi drømmer om, og hvad vi savner, og for mig er der ingen tvivl: Dette er årets bedste roman.« – Rune Eriksson, Bogens Verden
|